Hvad Pimsleur ville løse

Paul Pimsleur var lingvist og forsker. I midten af det 20. århundrede arbejdede han med sprogundervisning, evnen til at lære sprog, udtale og hukommelse.

Et af de problemer, han fokuserede på, kender mange, der lærer sprog, også i dag: Det er langt lettere at genkende noget end selv at få det frem, når du faktisk har brug for det.

En lydlektion bygget op omkring lytning og gentagelse kunne let blive passiv. Derfor krævede Pimsleurs lektioner mere af dig. Du skulle igen og igen selv formulere et svar, før du hørte det korrekte svar.

Et typisk forløb kunne lyde sådan her:

Spørg kvinden, om hun taler engelsk.

Du får et par sekunder til at svare.

Først derefter giver optagelsen dig svaret.

Dette tilsyneladende lille valg i opbygningen er nok en af metodens mest interessante sider.

1. Du henter sproget frem fra hukommelsen i stedet for kun at høre det

Pimsleur kaldte det forventningsprincippet.

Navnet hører til metoden, men selve læringsprocessen har et langt bredere forskningsgrundlag.

Når du prøver at huske et ord eller udtryk, før du ser eller hører svaret, øver du dig i genkaldelse.

Sammenlign to aktiviteter:

Lyt og gentag:

“Jeg vil gerne have lidt kaffe.”
“Jeg vil gerne have lidt kaffe.”

og:

Find svaret i hukommelsen og svar:

“Hvordan ville du sige: Jeg vil gerne have lidt kaffe?”
pause
“Jeg vil gerne have lidt kaffe.”

I begge aktiviteter taler du, men den anden kræver mere af dig. Du skal søge i hukommelsen og selv formulere svaret.

Den forskel er vigtig.

Aktiv genkaldelse er veldokumenteret i læringsforskningen, også når det gælder ordforråd. Når du prøver at svare ud fra hukommelsen, kan det gøre det lettere at hente den viden frem senere, end hvis du blot ser eller gentager svaret igen.

Det minder også om noget vigtigt ved rigtige samtaler: Ingen giver dig sætningen, før de beder dig om at sige den.

Det er selvfølgelig stadig langt enklere at svare på en optagelse end at føre en spontan samtale. Men træningen tager dig et skridt videre fra at genkende sproget til selv at bruge det.

2. Du møder sproget igen efter en pause

En anden vigtig idé hos Pimsleur er genkaldelse med gradvist længere intervaller.

I stedet for at terpe et nyt udtryk mange gange lige efter hinanden vender lektionerne tilbage til det med mellemrum. Stof, du har mødt tidligere, dukker op igen senere, og du skal hente det frem fra hukommelsen på ny.

Det generelle princip bag dette har solid støtte: Træning med mellemrum gør det som regel lettere at huske på lang sigt end at samle de samme gentagelser i ét forløb.

Pimsleur skrev om dette problem årtier før moderne apps med ordkort og digitale systemer til gentagelse med mellemrum blev almindelige.

Der er dog et vigtigt forbehold.

Det er let at gøre idéen om mellemrum til en langt stærkere påstand: at der findes et præcist øjeblik, lige før et minde forsvinder, og at en ideel algoritme altid kan finde det.

Menneskets hukommelse er ikke så forudsigelig.

Forskningen støtter træning med mellemrum, men der er langt mindre grund til at tro, at én bestemt gentagelsesplan med voksende intervaller er optimal for alle. Hvilken plan der fungerer bedst, kan afhænge af stoffet, den enkelte, tidsintervallerne og målet med læringen.

Den nyttige lære fra Pimsleur er derfor enklere:

Gentag ikke bare noget fem gange nu – prøv at hente det frem fra hukommelsen igen senere.

3. Du får reel tid til at øve lytning og tale

Mange, der lærer sprog, oplever en markant ubalance.

De kan måske forstå skrevne sætninger, løse grammatikøvelser og genkende tusindvis af ord – men har stadig svært ved at følge med i talt sprog eller finde enkle ord og udtryk hurtigt nok i en samtale.

Det er ikke overraskende. At læse om et sprog og selv at tale det er beslægtede færdigheder, men de er ikke det samme.

Pimsleur giver lytning og tale en central plads i læringen. Du hører igen og igen udtale, rytme og sammenhængende tale, og du skal svare højt.

Det kan være nyttigt, hvis det netop er lytning og tale, du har brug for at blive bedre til.

Det er også en af grundene til, at metoden kan føles anderledes end kurser, der primært bygger på skriftlige øvelser.

Men det er ikke en grund til at hævde, at sprog generelt bør læres gennem lyd først.

Læsning er utrolig nyttig for voksne, der lærer sprog. Når sproget står på skrift, kan du lettere undersøge ukendte sproglige former og arbejde med et langt større ordforråd. Samtidig er læsning i sig selv en vigtig færdighed.

Moderne Pimsleur-produkter indeholder nu læsning og andre supplerende aktiviteter, men metodens særlige kerne er stadig de lydbaserede lektioner.

Det overordnede princip er ikke “undgå tekst”.

Det er:

Hvis du vil blive bedre til at forstå og tale et sprog, så sørg for faktisk at øve de færdigheder.

4. Du lærer et begrænset udvalg og øver det igen og igen

Pimsleur forsøger ikke at præsentere begyndere for enorme mængder ord med det samme.

I stedet arbejder lektionerne med et relativt begrænset udvalg af ord, udtryk og strukturer til samtaler og vender tilbage til dem igen og igen.

Det har både en tydelig fordel og en ulempe.

Dit ordforråd vokser langsommere, end det måske ville gøre gennem omfattende læsning eller andre aktiviteter med meget sprogligt indhold. Til gengæld får du masser af øvelse i det sprog, du bliver introduceret til.

For en begynder kan det være en fornuftig måde at bygge et kursus op på.

Det første mål behøver ikke at være at kende tusindvis af ord. Hvis du hurtigt kan hente et mindre antal nyttige udtryk frem fra hukommelsen, kan du langt tidligere begynde at kommunikere på et enkelt niveau.

Hvor ofte ord bruges, er relevant her, men deres nytteværdi kan ikke reduceres til en universel liste over de “500 vigtigste ord”.

En rejsende, en universitetsstuderende, en softwareudvikler og en person, der lærer et sprog for at tale med sin partners familie, får hurtigt brug for forskellige ord.

Det, du kan tage med dig, er derfor ikke bare at lære de hyppigste ord.

Det er:

Prioritér nyttigt sprog, og øv det vigtigste nok til, at du kan hente det frem, når du har brug for det.

5. Du lærer sprog gennem udtryk og situationer

Pimsleurs lektioner introducerer typisk sproget i korte samtaler frem for som løsrevne grammatikregler.

Det har en anden nyttig følge: Du møder igen og igen flerordsudtryk og sætningsmønstre.

I stedet for kun at lære:

kunne lide

kan du øve:

Jeg vil gerne ...

I stedet for at lære dette for sig selv:

have noget imod

kan du med tiden møde:

Ville du have noget imod ...?

Det er vigtigt, fordi flydende sprogbrug ikke opstår ved, at du vælger hvert enkelt ord fra bunden.

Sprog indeholder et enormt antal tilbagevendende ordforbindelser, udtryk og sætningsskabeloner. Når du lærer nogle af dem som velkendte mønstre, kan det blive lettere både at forstå sproget og selv at bruge det.

Pimsleur lader også grammatiske mønstre gå igen i forskellige eksempler. Du kan begynde at opdage, hvordan sproget fungerer, før du nødvendigvis får en formel grammatisk forklaring.

Det er nyttigt.

Men det giver ikke belæg for den stærkere påstand, som nogle gange følger med idéen: at voksne bør tilegne sig grammatik naturligt og derfor undgå direkte grammatikundervisning.

En kort forklaring kan nogle gange gøre noget klart på to minutter, som du ellers skulle se mange eksempler for selv at udlede.

Voksne, der lærer sprog, behøver ikke at vælge mellem at genkende mønstre og at få forklaringer. De kan bruge begge dele.

Virker Pimsleur, fordi metoden efterligner den måde, børn lærer på?

Det er en af de mindre overbevisende forklaringer, der knytter sig til metoden.

Børn lærer ganske rigtigt deres første sprog i høj grad gennem lytning, samspil, gentagne møder med sproget og meningsfuld kommunikation. Det er værdifulde observationer.

Men en voksen, der bruger et lydkursus, genskaber ikke barndommens sprogtilegnelse.

Børn får over flere år tusindvis af timers samspil, hvor sproget er tæt knyttet til konkrete situationer. Voksne møder som regel sproget langt mindre, men har fordele, som børn ikke har: De kan læse, bruge ordbøger, forstå forklaringer, bevidst øve genkaldelse, sammenligne grammatiske mønstre og organisere deres egen læring.

Der er ikke megen grund til at give afkald på de fordele.

Pimsleurs styrker afhænger ikke af, at du lader, som om du bliver barn igen. Genkaldelse, træning med mellemrum, lytteøvelser, gentagelse og nyttige udtryk har værdi i sig selv.

Hvad Pimsleur ikke løser

Her bliver det vigtigt at skelne mellem en nyttig metode og et komplet system til sprogindlæring.

Et lydbaseret kursus kan give begyndere struktureret træning i at tale og lytte, men med tiden kræver gode sprogfærdigheder langt mere.

Et bredt ordforråd

Et nøje afgrænset kursus kan ikke præsentere dig for hele det ordforråd, du møder i arbejde, hobbyer, bøger, nyheder, underholdning, uddannelse og hverdagsliv.

På et tidspunkt får du brug for langt mere varieret sprogligt materiale.

Rigtige samtaler

At svare under en lydlektion er nyttig træning i genkaldelse, men rigtigt samspil er uforudsigeligt.

Den anden person kan bruge ord og udtryk, du ikke kender, misforstå dig, afbryde, skifte emne eller stille et spørgsmål, du ikke havde forventet.

Samtaler kræver derfor også færdigheder, som forudskrevne opgaver ikke fuldt ud kan genskabe.

Læsning og skrivning

Hvis de færdigheder er vigtige for dine mål, skal du øve dem særskilt.

Lytning gør dig ikke automatisk til en god læser, og taletræning alene lærer dig ikke at skrive godt.

Mere komplekst sprog

Begyndere har gavn af nøje afgrænset materiale. På mellem- og avanceret niveau får du i stigende grad brug for mere indholdsrigt materiale, et større ordforråd, fine nuancer, forskellige sproglige stilarter og længere passager med autentisk sprog.

Intet fast begynderkursus kan give dig alt det.

Hvem kan have særlig gavn af Pimsleur?

Pimsleur giver bedst mening, når metodens styrker matcher det, du gerne vil opnå her og nu.

Metoden kan være særligt nyttig for:

  • begyndere, der vil have en mundtlig introduktion til et sprog;
  • personer, der er stærkere til at læse end til at lytte eller tale;
  • personer, der har gavn af en fast og tydeligt struktureret rutine;
  • rejsende, der vil blive trygge ved at bruge enkelt samtalesprog;
  • personer, der forstår mange ord, men har brug for mere øvelse i at hente sproget frem og sige det højt.

Det gør dig ikke til en “auditiv læringstype”. Der er kun lidt belæg for at tilpasse undervisningen til faste visuelle, auditive eller kinæstetiske læringsstile.

Det betyder ganske enkelt, at lytning og tale er færdigheder, og at mere målrettet træning er nyttig, når det er de færdigheder, du vil forbedre.

Brug de nyttige principper ud over ét kursus

En begrænsning ved ethvert fast kursus er, at en anden vælger det sproglige indhold for dig.

Med tiden bliver det personligt, hvilke ord og udtryk du har mest brug for.

Du møder dem i de artikler, du læser, de videoer, du ser, de samtaler, du har, dit arbejde, dine studier og de emner, du interesserer dig for.

Du kan fortsætte med at bruge de nyttige principper bag Pimsleur, også efter et Pimsleur-kursus:

Mød nyttige ord og udtryk → prøv at hente dem frem fra hukommelsen → hør dem igen → vend tilbage til dem senere → brug dem i nye situationer

Her kan værktøjer som Vocafy også supplere strukturerede kurser. Du kan gemme ord og udtryk fra dit eget indhold sammen med deres kontekst, høre dem udtalt, vende tilbage til dem senere og bruge dem i udtale- eller samtaletræning.

Pointen er ikke at genskabe Pimsleur.

Den er at bruge nogle af de samme nyttige læringsprincipper på et langt bredere og mere personligt udvalg af ord og udtryk.

Det gør Pimsleur rigtigt

Pimsleur behøver ikke at være en komplet, videnskabeligt bevist metode, for at vi kan lære noget af den.

Flere af de valg, metoden bygger på, holder stadig:

  • du skal hente svar frem fra hukommelsen i stedet for blot at lytte;
  • vigtigt stof vender tilbage efter en pause;
  • du øver lytning og tale målrettet;
  • begyndere arbejder med en overskuelig mængde sprogligt indhold;
  • ord optræder i nyttige udtryk og samtalemønstre.

Andre påstande kræver større forsigtighed. Ingen særlig Pimsleur-plan for genkaldelse er videnskabeligt dokumenteret som den eneste rigtige. Læring gennem lyd er ikke i sig selv bedre end læsning, voksne behøver ikke at efterligne børn, og et struktureret lydkursus kan ikke dække alt, hvad du har brug for til at kunne bruge et sprog i mange forskellige sammenhænge.

Måske er den mest nyttige lære enklere.

God sprogindlæring præsenterer dig ikke kun for information. Den får dig igen og igen til at hente den frem, når du har brug for den.

Det princip rækker langt ud over Pimsleur.